Noen hopper af og hytter sig bag hækken

noen hopper af og hytter sig bag hækken 
noen håber det går godt som andre gange 
og nogen taber modet og blir bange 
mens andre klar sig med at le ad skrækken

vort håb er blindt vor angst er uden øjne 
og hækken visner langsomt nedefra 
det er på tide vi forlanger svar 
hvad blir der tjent på tavshed og på løgne

hvem har betalt de rene hvide kitler 
for hvem er det i grunden en gevinst 
at de der taler meget siger mindst 
og hvem har lært os vi skal tro på titler

vi lever på uvidenhedens smuler 
og dør en dag af det de store skjuler

i skoven vokser giftige tabeller
og kurver hænger ned fra alle grene
og vejen ender hver gang i et kors

med åbne øjne går vi ind i fælder
og natten gør os bange og alene
og fremmed i den verden som er vors

i mørket bag dig ulmer gamle planer 
prognoser snapper efter dine fødder 
som søger fæste i en bæk af bly

dær vinker kitler og dær flyver faner 
du klamrer dig til grå forblæste rødder 
og månen slukkes af en askesky

så stor en jord så langt et mareridt 
så manges tabte håb som ligner dit

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.