Morgen

De ord du sagde til mig 
den alt for sene nat 
de gjorde mig bedrøvet. 
Jeg følte mig forladt.

Jeg ved du sagde intet 
beregnet til fortræd. 
Jeg ved vi vil det samme 
på det samme sted.

Jeg ber dig om at gøre 
det samme bitre fund 
en søvnig sommermorgen 
en tidlig aftenstund.

Jeg vil, hver gang du skuffes 
kende dine råd 
tyde i dit mørke 
mine egne håb.

Jeg ønsker du vil lægge 
dit mørke i min hånd 
så vi kan flette trevler 
af gamle brudte bånd.

Med ryggen imod solen 
Solsikke, er du tryg. 
Jeg henter også varmen 
fra solen mod min ryg.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.