Monolog med rollefordeling

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Har du også vindue til en baggård? 
Den slags gårde er utrolig triste. 
Huset over for: det er din udsigt. 
Blikket flakker. Ingenting kan friste.

Og når natten kommer: mer tristesse! 
Alle sover. Bare ikke du. 
Du er som en fange der i skakten. 
Kun tre stjerner lyser lidt endnu.

Det kan hænde, du måske blir bange 
når du ovre på den anden mur 
ser en hånd, der vinker, ser en skygge 
vinkende. I vinker efter tur.

Men når så du trækker dig tilbage 
trækker den sig ind i mørkets hvælv. 
Og du indser skyggen er din egen: 
den, du vinked til, det var dig selv!

Og så smiler du. Du nikker til den. 
Strækker armene imod et knus. 
Og når skyggen gør præcis det samme 
er dens hoved større end dit hus.

Du er her og der på samme tid. 
Ikke mer alene. Du har den. 
Bliver ved dit vindue. 
Hvis du gik så var ensomheden der igen.

Og du fryder dig ved skyggespillet. 
Du har fået en ven, der ikke spør. 
Men til sidst blir det for meget, 
at den altid gør det samme, som du gør.

Ingen så den natlige duet. 
Du ser gårdens visnende buket. 
Gaber lidt forstemt. Og går til ro. 
Og om lidt så sover begge to.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.