Lovsang

Op al den kærlighed 
som Gud har gjort. 
Op al den smerte 
han har sat som port. 
Dem begge må jeg eje 
på mine lange veje.

Den første lukker 
Paradiset ind. 
Den anden spreder 
giften i mit sind. 
Men livet for en slange 
blir sødt af fuglesange.

Den første viser mig 
din skære hud. 
Den anden varsler 
gammelkendte brud 
og vækker onde minder 
om friske røde kinder.

Op al den kærlighed
som gjorde Gud.
Det var af den og smerten
han sprang ud.
Jeg ved at det jeg tabte
var spor af alt det skabte.

Op al den ensomhed
vi deles om.
Vi underkaster os
den smukke dom:
vi ved vi er alene
som hver af træets grene.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.