Lovsang til skavanken

Skavanker er mangelunde: 
Nogle kommer til kort. 
Andre venter for længe. 
Det er blødt som sku være hårdt.

Der er et eller andet der ikke 
virker som det skal. 
Man er blind eller døvstum 
eller har knæ som en kalv.

Man går på en særlig måde 
fordi der mangler no'et. 
En pukkelryg som aldrig 
rigtig blev forstået.

Ens blikke er altid skæve.
Ens stemme svigter tit.
Måske er man simpelthen gammel
og har det bare skidt.

Vi har svært ved at lade vandet 
fordi vi blev slået som små. 
Og benene tog de fra knæet 
så vi ikke mere kan gå.

Elektriske kørestole 
føjer til skade spot 
når akkumulator og spole 
ikke fungerer godt.

Vi er lamme og halte og jøder. 
Vi skiller os virkelig ud. 
Moroner og idioter med uren hud.

En smule uglesete 
på grund af vores skavank. 
Tepotter uden te te'. 
Kopper uden hank.

Mangler og skavanker 
er kilderne til alt 
det gode her i verden 
hvis virkelig det blev talt.

Skavanken være lovet! 
Ulykke ram mig nu! 
Vis vers at jeg har vovet 
mere end jeg ku!

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.