Legepladsen

Du åbner døren 
og smiler høfligt 
og dine briller 
glimter bidsk. 
Du siger »De« og 
jeg hænger frakken. 
Dit blik er temlig 
enormt polisk.

Og bag ved blusen 
der har du intet 
og under skørtet 
der er du bar. 
Du lugter voldsomt 
af en parfume 
som ikke særlig mange har.

Jeg mærker knæene 
blir lidt bløde 
ved dette møde 
så uforsagt. 
Så fræk en kyskhed 
har jeg sgu aldrig 
i alle mine 
dage smagt.

Du tænder lyset 
og ligner en som 
er såret dybt 
af forgæves drøm 
tar så min hånd 
og lar fladen glide 
langs hoftens styrende 
kjolesøm.

Du står og snuser 
til dine plader 
tar en der lugter 
af netop nu. 
Du gir mig chancen 
jeg står distancen 
og holder om dig 
og hvisker: Du.

Jeg drejer stolen 
og hører plader 
og er elskværdig 
som meget få. 
Så sætter du dig 
med ét på skødet 
og spør mig blidt 
hvad jeg tænker på.

Jeg lyver ikke 
men siger modig 
at jeg er mer end 
almindlig varm 
og om min hals slår 
du ublufærdig 
din lange fregnede 
søde arm.

Og sammen letter 
vi i et mørke 
hvor lyset blafred 
og gik til ro. 
Kun månen skinner 
på legepladsen. 
Vi står og ser det 
begge to.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.