Kvand og minde Jeg elsker kære manden i dig og elsker kvinden i mig selv jeg sværger hende evig troskab begærer dig alligevel! Og manden i dig som jeg elsker forstyrrer ingen hjertero for det er kærlighedens visdom at en og en er to og to. Vi to er begge mand og kvinde og du er kvinde jeg er mand at tro det møde er umuligt det er ufølsom uforstand! Du trænger ind som en besejrer i mine favntags bløde rum som eftergivende tar mod dig med rustne mandevellystbrum - og kræver adgang til dit indre at fylde og at fyldes op og en er to og to er fire og faldet dybt fra bjergets top. Men vore mænd og kvinder svæver indtrængende modtageligt og lander blidt i dalens enge. Er blomsten køn er faldet frit. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.