Kristoffer bliver udskrevet

Det er i dag du skal udskrives
selv er jeg lige til psykiatrisk afdeling
jeg tuder
og ligner ikke en lykkelig mor
jeg er bange for at det slår klik for mig
jeg må have en tolk med
for en sikkerheds skyld
ringer jeg til Kristoffers far

Vi vasker vores hænder
tager uret og smykkerne af
ifører os de hvide kitler
er her til aftalt tid
kikker handlingslammede på Kristoffer

Er helt fokuseret på at det var klokken ti
og nu er der gået to timer
ser lægen
der i sneglefart går stuegang
hvorfor starter han ikke hos Kristoffer

Jeg stemmer panden mod vinduet 
der spejler neonatalafdelingen 
som jeg har vendt ryggen til 
der er oversvømmelse i mine øjne 
et vip med øjenlågene 
vil forråde min tilstand

Vi giver dig det måltid
du skulle have haft hjemme hos mig
nu er der gået tre timer
endelig
i journalen kan lægen se at du skal hjem
han spørger mig om et eller andet
jeg kan ikke svare
tør ikke slippe stemmen løs

Sygeplejersken skriver navnet 
på de vitaminer du skal have 
hvordan skal jeg nå at købe dem 
klokken er næsten 14 
i går var det helligdag 
i dag er det lørdag

Hun siger
Stenoapoteket er åbent
jeg tænker
mig
Kristoffer
bil
parkeringsplads
og så de tårer væk med jer
sygeplejersken kikker nervøst på lægen
efter lang pause siger han
lad dem få vitaminer til weekenden over

Vi siger farvel 
du er stadig lille 
kun 2300 gram

Om nogle dage kommer sundhedsplejersken
siger de

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.