Klassisk tema Du har slet ikke såret mig kære du du har frelst mig fra det der var værre tænk hvis vi havde holdt sammen endnu på en stedse mer hældende kærre. Så var vi nok styrtet i afgrunden ned og havde tabt livsmod og fatning i forhold til det er et regelret brud nærmest en nådig erstatning. Så glem mine tårer og flakkende blik det er overgangsfænomener de svinder når spillet igen går i gang med veltjente smægtende scener. Så starter det hele forfra igen så vover vi atter at elske de nye roller gør spillerne som lam så kåde og sprælske. Og kærrerne hælder og skrænten er stejl og ingen kan holde balancen. Og en skønne dag er det hele slut og vi sukker: Vi tog da chancen. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.