Kineseren

Jeg er en tidsindstillet kineser
god for et senere knald
tænder du lunten og gir mig dit nummer
går det som det skal.

Frygter du braget så tap lidt af hanen 
husk bare: den som er kold 
spild ikke på gulvet og sluk så min lunte 
og bed mig gå fanden i vold.

Men som kineser plejer jeg hemligt 
selvantændelsens glød 
det gør problemet til dit når du ønsker 
jeg var slukket og død.

Gløderne ulmer og samler sig langsomt 
til en eksplosion
som muligvis kommer når tiden er inde 
for lige den revolution.

Derfor er lunten den heftigste frelse 
afmagtens trygge bur 
der venter på sprængningen timet af andre 
som siger det er min tur.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.