Kampf

Alle folk har grænser. 
Alle vil leve i fred. 
Hvor skal de racerene 
finde blivende sted?

Føreren befaler.
Folket holder trit.
Det gir for mange kvaler
at forholde sig menskeligt:

- aldrig tro på, at farver 
skiller mensker ad
men tro på hver grav vi graver 
begraver had.

Kuglen som pløjed sin bane 
i din elskedes kød 
skinner blåt af angsten 
hos en bøddel for nød.

Homo homini lupus. 
Paradiset kaput. 
Tusind rene racer 
vil herske absolut.

Guden bringes i felten
- velsigner hvert gevær. 
Uanset navnet: i vælten 
og mange penge værd.

Han er taknemlig parole 
i hver en gadekamp. 
Ekkoet drøner fra himlen 
af terror og støvletramp.

Racen og religionen: 
rammer om menneskers nød. 
Renten og inflationen: 
stene for brød.

Den store mester kommer 
med voldtægt, brand og mord - 
snigskyttens tunge lommer 
taler uden ord.

I en verden af splatter 
smerte og profit 
runger en vældig latter 
som forhen hæs og beskidt:

"Vi er allesammen mensker. 
Hvis man vil bevare roen 
har vi, der tjener på våben 
en menskelig mission!"

Igennem engen slynger 
sig den blanke å. 
Ved bredden står vi og synger 
om det vi gerne vil nå.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.