Jeg har ventet dig Kom du jeg har ventet på dig og frygtet dit komme Dit liv er for svært til at jeg tør kende det dine børn for mange bliv mig fra livet med dit liv Mit liv er ikke noget at filtre sig ind i kedsommeligheden vil kun appellere til din kvalme Jeg tilbyder dig et fristed et skjul en tilflugt når alt det bliver for tungt som jeg ikke ønsker at høre om og jeg beder dig om trøst når jeg er ked af det og du ikke er interesseret i at vide hvad der trykker mig Kærlighed gør ikke blind men man lukker de øjne der har set for meget og når du taler for døve øren så husk hvor meget der skulle til før de faldt af Nej find mig ikke men søg jeg kalder når du bliver borte Rystende af kulde kradser vi i vores ernæringsknopper og ved i flygtningens spor breder kærlighedens svampe sig Feberhedens dråber er bare en elskers budskab bier suger deraf og senere smører vi det på brødet © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.