Jeg bekender Jeg bekender jeg tænker på det hele tiden og har gjort det altid jeg er snart halvtreds og for nu at være ærlig går der næppe et minut uden at jeg har mærket det set det tænkt det drømt det sådan går alle mine dage og nætterne hvor det kommer væltende i glubske eller vemodige forklædninger så jeg vågner med tårer i mine øjne eller det overmander mig så utilsløret banalt og direkte at jeg skammer mig over så ukunstneriske mine drømme er det hænder at jeg kan gribes af arbejde en halv times tid eller jeg køber et pornohæfte og får et kvarters pause men end ikke den smukkeste og kærligste kone de lykkeligste forelskelser løse faste korte lange kan gøre mig rolig selv refraktærperiodens afmagt befrier mig ikke for længslen suget efter min næste efter dig elskede som ligger hos mig og som jeg glæder mig til at røre ved jeg gør det når jeg endelig vover mig ud på gaden eller sidder i en bus slår jeg øjnene ned men det hjælper ikke blot det korteste glimt af en ældre kone får mig til at forestille mig hvordan hun ser ud i orgasmen eller jeg knytter mine hænder i protest ved tanken om at hun måske ingen får fjerne knæ der passerer hinanden på en cykel får det til at svimle en nakke der forsvinder ind i en opgang var min sidste mulighed for at opleve det fuldkomne jeg har overvejet at anskaffe en førerhund men tænk hvis en kvinde tog min arm og hjalp mig over gaden jeg er ikke til et møde uden at jeg hele tiden taber tråden fordi jeg gribes af lyst til at røre ved min sidekvindes bryster tage hende om livet uden at tale om det jeg ser en hånd fatte om en apollinaris og tænker på hvad den i stedet kunne holde om ingen opdager noget men imens jeg har siddet og behersket mig er de fortsat til næste punkt på dagsordenen i toget må jeg tage mig alvorligt sammen for ikke at sige undskyld frue har De noget imod at jeg et øjeblik stikker hånden ned i Deres bukser jeg kan gribes af rædsel for den dag da min selvkontrol svigter og politiet bliver tilkaldt men også af rædsel for den dag det ikke er der mere jeg tænker på det hele tiden skammer mig i grunden ikke over det men trækker vejret besværet og tænker på hvor meget jeg kunne have udrettet i mit liv hvis jeg ikke hele tiden blev forstyrret og ved samtidig at hvis jeg ikke havde tænkt på det hele tiden havde jeg ikke udrettet noget som helst © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.