Hyrdetime

Jeg taler om det du vil 
for ikke at sige noget 
der bare gør det svært 
og føler mig lidt fjoget.

På bordet er lysene tændt 
vi taler og taler og taler 
og jeg peger hen på din væg 
og siger: Jeg ser han maler.

Jeg ser i en gestus et blik 
at du også hader din rolle 
og jeg skærer igennem og sir: 
Er det ikke snart vi skal bolle?

Og jeg løfter dig kluntet bevidst 
og du syns jeg er god til at bære 
og vi står og venter og ved 
hvor vi egentlig helst ville være.

Og vi tynger hinanden ned 
med den vægt som det giver at ville 
og så mærker vi begge to 
der er ingen tid at spilde.

Der ligger vi mund imod mund 
og hører kattene spinde 
og ved at vor søgen er slut 
nu har vi lov til at finde.

Huden som mærker et krads 
af nænsomt flagrende hænder 
breder sig rundt om en krop 
mellem det der begynder og ender

ender i mødet om 
lyset og bølgeslaget 
vi kalder og svarer kom 
alt hvad der gis blir taget.

Vi gynger lidt i en gren 
som mætte og trygge aber 
der ikke skænker en tanke 
hvem der er vinder og taber.

Du rejser dig langsomt op 
jeg ser du forlader mig nødig 
og nyder at ligge og føle 
jeg ikke er overflødig.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.