Hymne til ubemidlede Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen Til alle folk, som har det skidt: I æder fedt og alt for tit! Til arbejdsløs og fattigfin: I er en samling dovne svin! Og når man skær i jeres støtte og søvnløs holder jer i skak med løgnen som I altid mødte: bøj nakken og sig mange tak. Gør stram honnør til armen bæver. Fremstil de børn, som staten kræver. Gør altid kun, hvad der blir sagt. Til højre ret! Kræv ikke magt. Tænk ikke, når du siger noet! Husk, jævne folk har ingen hjerne. Og rige folk har ikke råd før krigen fylder deres båd - og fattigfolk, de ror den gerne! Du er for fræk, skjul dit talent! Vis takt, når sidste mønt er vendt! Barbér dig! Vis dit bedste smil! Du blegner mod de riges stil. Og tar de dine sidste kræfter og hunde holder dig i skak som aktivist og urostifter og du er den de skyder efter: dø høfligt og sig mange tak. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.