Hyben

Det allerførste møde 
erindrer du mig om 
da kinderne var røde 
og alting bare kom. 
Så spør du mig hvor ilden 
gik hen da den gik ud 
jeg sir jeg godt kan huske 
og tænker: herregud

vi bruger det som var
mod det som er
men blomsten smerter ikke
i et bær.

Det ved vi begge to 
og vi forstår hinandens smil 
og snakker overbærende 
om „Amors gamle pil"

og bruger det som er
mod det som var
med frugtens nag
imod den gren som bar.

Vi mindes fjerne nætter 
for længe længe sidn 
og ingen af os fatter 
hvad der er sket med tidn 
og mens vi taler sammen 
om svundne dages mod
bebrejder vi hinanden 
det savn de efterlod.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.
Vi bruger det som var
mod det som er
men blomsten smerter ikke
i et bær.

Vi ved at det er galt 
og vi forstår vi først blir fri 
når vi har slettet minderne 
om det der er forbi:

Vi bruger det som er
mod det som var
med frugtens nag
imod den gren som bar.