Hug

Han sidder nøgen og på hug 
i buskadset
da billygterne pludselig 
tændes drejer og rammer ham 
der sidder bag bladene

Han er gået herud
for at skide eller brække sig
eller begge dele
tøjet tog han af da han som
den første gik i saunaen
bag bordet hvor de sad
de ukendte varme mennesker
som ikke ved om de holder af ham
og de kendte der bestemt tror det
i en mellemting mellem
en skæv brandert og et dårligt trip
kan han ikke huske om han
slingrede eller stolprede forbi dem
ud under bladene

Bræk blev det ikke til 
kun lidt slim selvom 
der må have været en 
del væske det havde været 
rart at komme af med 
skarpe sten og grene 
skærer i hans fodsåler 
en lort presser sig ud
glat og fast når den jorden 
før den slipper

Således jordforbundet 
rammes han af projektørerne 
og stivner som et skræmt dyr 
hvis eneste chance er 
en ubevægelighed så total 
at fjenden overser det

Samler al sin koncentration
om lorten
vover at duve langsomt langsomt
(i lyset)
for at få den til at slippe
og vælte så den
næste kan komme til
ingen råber eller griner
eller skyder efter den nøgne
frossenpind i urskoven
og langsomt
drejer lygterne og gruset
knaser først af hjul siden
af skridt og der blir stille

Alene i mørket svinder 
angsten og peristaltikken 
går atter i gang og den 
sidste lort falder
Med kold sved på panden 
og våde øjne 
rejser han sig besværligt 
og går på glasskår 
tilbage til selskabet

Værten begejstres over gensynet 
med den nøgne mand som 
for sin part føler en varme 
ved at være savnet 
sammen danser de ud 
under den stærke pære 
foran brændeskuret

Selskabet bag vinduerne
ser dem og jubler
Pouls kone siger
med en stemme der
knækker flere steder
at det ikke er derfor hun er kommet
og Poul er fuld
og vil ikke med hjem

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.