Gude-lig 1. Øjnene lyser fra gadernes mudder skyllet rene af tindrende regn og erindringen om støvletramp uden mål eller med lukker de en flæbende verden ind i hver sit koordinerede mikrokosmos og fortærer grådigt signalstofferne som uafladeligt produceres på trods og uden vilje himmelvendte. 2. Vingerne basker ufortrødne og knuste spejle sender nye kommandoer ud kodede efter seneste mode værket er fuldbragt alle synger med hver sit næb tanker er tax-free og køen vokser og hver lille fjer bærer fem gumpetunge høns som raslende omkommer kvalte af vingeslagets dæmpede aske. 3 Intet er helligt kun Gud Jesus sparker i maven katedraler styrter i grus uhyggen breder sig hytterne luer af had men forgæves hjerter tårner sig op hamrer med velkendte sange flødesovsen tilberedes glæden overvælder alle kannibaler ingen masker falder alle skærer tænder det gir stærke kæbemuskler vi gnaver af vores sol uden frygt for halsbrand og Gud er en vintergæk som smager ad helvede til. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.