Goddag til firserne Gollum Prut Kristoffer Kløvedal goddag i nat mødte vi hinanden For første gang lagde dine sejlende øjne til kaj og gjorde fast i mine du så op på mig og smilede anstrengt og nu var det mine øjne der stod til søs ved tanken om det mirakel jeg her var vidne til opdagelsen af den anden som samtidig er opdagelsen af ensomheden Du kom sent ind i din moders liv men du var tidligt ude lille pioner seks uger er meget i din alder så du blev straks forfremmet til cuvøsepilot nr. 338 med alle for din rumfart nødvendige slanger og elektroder indført i og fastgjort til din lille krop Senere blev du forflyttet til nyt tjenestested varmekasse iført gazehjelm og motorbriller men nu er du landet og du ligger og øver dig i at se på folk Din fødsel var kort men lang tre smådryppende dage hvor ingen forstod dine signaler så tre hårde timer og du kom til syne i din matte grå beskyttelsesdragt Din mission var så hemmelig og vigtig at du omgående overførtes til neonatalafdelingen og registreredes som indgået Tidligt om morgenen kom Søren og en lille karavane begav sig på vej forrest en seng med en mor bag den en portør og sidst to fædre den biologiske og den kommende sociale som i foreløbigt fællesskab hankede op i mors bagage Da din mor så dig forekom du så lille og så lykkelig at hun kaldte dig Kristoffer Det er nemt at have et ammebarn de skider næsten ikke men da du havde været hjemme i en ugestid begyndte du at slå nogle eventyrlige afskyeligt stinkende mandfolkeprutter så din mor blev blød i knæene af stolthed hun har aldrig kunnet stå for rigtige mandfolk og fede provokationer Vi havde hver sin fjer på da vi kom hjem fra fødselsdag hos Alice og Annelise din mors var størst efter aftale så jeg skiftede dig Du drej ede dit ansigt op imod mig og fortrak det rullede med dine store øjne og lignede et gespenst et kloakspøgelse et lille dyr med menneskelignende træk Jeg blev bange for dig og måtte desperat tage tilflugt til bevidstheden om min overlegne størrelse inderst inde vel vidende at du alligevel var stærkest Gamle tiders hemmelige kræfter strømmede op fra dit hæslige fjæs og jeg blev først rigtig rolig da din mor den næste dag dikkedikkede dig og kaldte dig Gollum I tresserne tog nogle nye navne i halvfjerdserne spredtes de for alle vinde i firserne får de børn for at sikre oprørets overleven giver de deres børn det navn som de selv tog Det var ikke min fødsel jeg fødte ikke og blev ikke født men jeg var med Jeg hed det samme hele tiden i tresserne hvor jeg blomstrede i halvfjerdserne hvor jeg brændt i firserne hvor jeg er der endnu © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.