Glasset

Der står en brændevin og venter 
min dag er endnu ikke fuld 
jeg er et glas på sofabordet 
og rummer mørkets pure guld.

Jeg tænker på de lange dage 
i køkkenskabets frelste gem. 
Nu blir jeg løftet nogen skåler 
for kærlighed og børn og hjem.

Jeg tænker nøgternt på hvad ellers 
jeg kunne rumme denne nat 
af gamle lege nye drømme 
af alvorsømhed modent pjat.

Jeg tænker - stillet ned på bordet 
på næste nære lejlighed 
som nogen bruger til at skjule 
at han er både ked og vred.

Nu spejler jeg mit glimt i hendes. 
Nu er vi to for brugte glas 
som mærker varmen i de fingre 
der gør os begge vel tilpas.

Vi ved vi krummer os om skønhed. 
Vi ved den skønhed gør dem ør. 
Vi ved de hader os i morgen. 
Vi ved de helst vil ha det kør.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.