Side 4   politisk revy

Folkeskolen

I løbet af kort tid vil „Den lille røde bog for skoleelever" udkomme. Hvad der er sagt af hysterisk vrøvl om den bog trodser enhver beskrivelse. Men det er vel ikke så mærkeligt, når man tænker på hvilket elendigt grundlag debatten er blevet ført på.
Om kort tid ligger det væsentlige argument på bordet: bogen. Så skal det vise sig, om et nyt hysteri bryder ud — eller om i al fald de, som i første omgang dummede sig, selv vil føle tilliden til deres dømmekraft rokket.
Imidlertid er det slet ikke debatten mellem de voksne, som har interesse i forbindelse med bogen. Den henvender sig til børnene, og det er imellem dem, diskussionen skal udfolde sig — så de kan tage kritisk stilling udfra deres eget udgangspunkt. Man skal næppe vente, at vi blander os i den diskussion heller. Det er børnene, der mærker tingene på deres krop — og deres reaktioner skal vi først og fremmest lytte til og lære af.
Men  hvorfor  har vi lavet bogen? Der gør sig tilsyneladende de mest utrolige forestillinger gældende: vi hader lærerne, vi vil manipulere børnene til at hade lærerne, vi hader børnene, træder på dem med vores manipulation, vi er ude på at vanskeliggøre undervisningen, vi vil undergrave skolen, vi vil nedbryde ethvert tillidsforhold mellem lærere og elever.
På en måde er det naturligvis smigrende at få sin indflydelse overvurderet i så umådelig grad. Men der ligger i denne overvurdering en stor undervurdering af børnene. Deres kritik er skarp, deres vurdering præcis, og de mærker tit deres situation klarere end alle vi velmenende voksne. De lader sig ikke forføre til handlinger eller holdninger, som ikke har dækning i deres situation.
Men ligesom vi andre befinder de sig i et magtmønster, som prøver at retfærdiggøre sig med, at grundlaget er et arbejde med et fælles mål, at man trods alt har fælles interesser. Der er brug for, at vi alle erkender, at det netop er magtmønsteret, som hindrer det virkelige fællesskab, som korrumperer de fælles interesser. Der er brug for, at vi sætter spørgsmålstegn ved magtmønsteret.
Vejen hertil er bl.a. viden om betingelserne for systemets funktion, erkendelse af ens egen placering i dette system, viden om ting, som betyder noget væsentligt for ens liv og ens forhold til andre mennesker -- men også bevidsthed om vekselvirkningen mellem handling og erkendelse som forudsætningen for forandringer, der kan betegnes som forbedringer.
Vi vil oplyse børnene, hjælpe dem i den bevidstgørelse, som de er midt i. Vi vil også påvirke børnene. Og det fortæller vi dem. Og vi fortæller dem om påvirkning af andre. Den demokratiske model for udvikling er baseret på en bevidsthed om, at man påvirker andre, og at man bliver påvirket af dem. Og den demokratiske model er baseret på en åbenhed for at lade sig påvirke af andre.
En revolution, som ikke også er til kapitalisternes fordel -- ikke som kapitalister, men som medmennesker — er en dårlig revolution. En udvikling i skolen, som ikke er både til børns og læreres fordel, er en forkert udvikling. Men magtmønsteret kan hæmme denne udvikling. En magtkamp kan være nødvendig, hvis magthaverne er mere interesseret i at opretholde deres magt end i at udvikle systemet til alles fordel.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.