Folkeskolen

Er der nye signaler på vej i Folkeskolen? Antallet af læserbreve er stigende (gns. 4 pr. nr. i sept. 68 — mod gns. 7 pr. nr. i marts 69). En stigende aktivitet viser sig også derved, at flere af brevene nu underskrives af grupper af lærere. September 68 kunne således opvise ialt 1 6 underskrivere, marts 69 derimod ialt 64. Nu skal det siges, at der i marts har været repræsentantskabsmøde, og det kan have forhøjet aktiviteten.
Presset på redaktionen må være meget stort, for der er ting der tyder på, at redaktionens grundindstilling ikke er ændret. Et brev fra Unge Pædagoger, som er sendt både til hovedstyrelse og til bladet, refereres ganske kort, kommenteres og kritiseres kraftigt — men trykkes ikke. Det handlede bl.a. om muligheden af et redaktørskifte på Folkeskolen.
Endnu mere påfaldende er imidlertid omtalen af repræsentantskabsmødet, som fylder det meste af dobbeltnummeret 1 3 —14. Her nogle eksempler på, hvordan man opfatter oppositionen.
Formand Stinus taler venligt om, at ,,vi kan ikke undvære oppositionen", men afviser enhver lokal aktion, som ikke nøje følger den centrale linie. Det er hvad det er - - det er formanden, der taler. Værre blir det, når redaktøren giver sine personlige kommentarer.
Han taler om ,,et bombardement af re-solutionstelegrammer", hvis oplæsning ,,var inderlig overflødiggjort af de sidste dages forhandlingsresultater". De kaldte dog formanden frem med de manende ord om ,,at repræsentantskabet var en ansvarlig valgforsamling, der ikke skulle lade sig lede af følelsesbetonede impulser udefra." På samme linie ligger redaktørens bedømmelse, atdetvar„repræsentantskabet, der vandt, for det modstod det følelsesbetonede og lod sig overbevise af en saglig argumentation."
Dirigenten lovprises for den færdighed, hvormed han „dirigerede stemmetællere og manipulerede med resolutionsforslag, holdt dem udefra hinanden og bragte dem til afstemning i den logisk rigtige rækkefølge."
Den opposition, som har manifesteret sig blandt lærerkredse, karakteriseres af redaktøren som medlemstilskyndelser, der „gjorde alt for på urigtigt og uafklaret grundlag at piske stemning op, der kun kan karakteriseres som splittelsestenden-ser." Han taler videre om en „skrækkampagne, der med sine udløbere af re-solutionstelegrammer søgte at øve pres på repræsentantskabet."
Hvor er det, vi kender det fra? Det er såmænd de samme beskyldninger, som altid rejses mod en opposition. Den kaldes usaglig, følelsesbetonet, dens grundlag er urigtigt, og konsekvensen er splittelse. Det er ærligt talt grove ord i et fagforeningsblad mod medlemmer, som ønsker en kraftigere kurs for at få forbedret lærernes vilkår.
Det er vanskeligt på basis af Folkeskolens ellers omfattende referater at danne sig et klart billede af, hvad der egentligt foregik på mødet. Den stigende læserbrevsaktivitet vil måske kunne afklare tingene efterhånden.
Ganske vist siger redaktøren om en oppositionsgrupperepræsentants bedømmelse af mødet, at „det er historieforfalskning, når hun bagefter søger at give offentligheden indtryk af, at det var på et hængende hår, at hovedstyrelsens opfattelse sejrede."
Men at sejren ikke har været helt nem fremgår af lederen, der indrømmer, at utilfredsheden og kravene om aktion kun blev afværget ved formandens personlige indgriben, og ved at han gjorde afstemningen til „et tillidsspørgsmål mellem sig og repræsentantskabet". Det kan man ellers kalde pression — for hvem tør vel undvære formand Stinus?
Nå, men det gik jo som det skulle, og man aner et lettelsens suk i redaktørens bemærkning: „Selv om dysten var lang og hård, var der dog tid til en sang."
Noget tyder på, at sangen ikke har lydt helt så harmonisk, som Folkeskolen gerne vil give det indtryk af. Noget tyder på en stigende bevidsthed hos lærerne om deres gernings betydning. Er utålmodigheden i slægt med den, der præger lærlingene, studenterne, oppositionen indenfor fagbevægelsen og andre grupper? Jesper Jensen

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.