politisk revy  side 5

Folkeskolen

Af lederen i Folkeskolen, nr. 9:

„Vore kolleger har, når de ikke udtrykkelig giver anden opfattelse til kende, lov til at regne med, at deres stemme er dækket ind af deres medlemsblads faglige anmeldelse".
Af en faglig anmeldelse i Folkeskolen, nr. 9:
„Det er velkendt ærinde d'herrer forfattere er ude i. Det er principielt ikke forskelligt fra nazismens.
Man vil en bestemt mennesketype. Man vil at menneskelivet skal bygge på det og det. Man vil at menneskers liv skal rette sig efter bestemte mål. (...)
Alt det man vil er et eneste forsvar mod livet. Om forsvaret giver sig udslag i, at man pr. definition ophæver livets uønskede sider eller det giver sig udslag i, at man med injektionssprøjter og gaskamre udrydder uønskede individer, er principielt uden forskel.
„Dramik" publikationen er et skoleeksempel på indoktrineringen i Danmark".
Af et læserbrev i Folkeskolen, nr. 9:
„Fra flere sider blev der givet udtryk for, at en lussing i rette tid kan gøre underværker og næppe nogen sinde har skadet.
Konklusionerne af drøftelserne blev i korte træk: Med en himmelråbende uvidenhed om skolens problemer har myndighederne frataget lærerne væsentlige midler til opretholdelse af god ro og orden på skolen".
(Mod dette sidste brev protesterede flere i nr. 10.)
Men det var slet ikke det, jeg ville sige. Man har bebrejdet mig, at jeg skærer alle lærere over een kam. At jeg kun rakker ned. At jeg har mistillid til lærerne. Det vil jeg gerne gøre godt igen.
Jeg kender adskillige lærere i den danske folkeskole, som jeg sætter meget højt. De fleste af dem har det ikke bedre end godt. Men de er fremtiden. Eller er de? Hvem er det?
Det er dem, der ikke kan bære den pinlige stilhed på lærerrådsmøderne og desperat melder sig til besværlige og ulønnede opgaver. Fordi ingen andre gider.
Det er dem, der altid skal argumentere for deres ideer og metoder. Fordi de naturligvis ikke kan have krav på, at andre argumenterer for at køre videre med det gamle.
Det er dem, der mærker de daglige nålestik fra ældre og/eller slatne kolleger. Fordi disse kun kan retfærdiggøre deres egen stilstand med hån og sarkasme overfor andre.
Det er dem, der starter i fin stil, men med årene blir mere og mere frustrerede og opgivende. Fordi konservative eller ligeglade kollegers uflyttelige nedladenhed går dem på nerverne.
Det er dem, der har uro i deres klasser. Fordi de betragter klasselokalet som en arbejdsplads og ikke som en kirke eller en sporvogn.
Det er dem, der møder med børn, som får eksamenskarakterer i underkanten. Fordi de har lært dem for meget af det, som alle gråhårede, stivbenede censorer hader som pesten.
Det er dem, der kæmper med svindende kræfter, fordi de altid er i mindretal.
Det er dem, der kunne sejre, fordi de har børnene på deres side.
Det er dem, der taber, fordi børnene føler sig svage og svigtede.
Nogle muligheder tegner sig måske. En uovervindelig alliance. Et pres fremad i stedet for bagud. Holde af i stedet for at holde igen.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.