Side 12 politisk revy

Folkeskolen

Folkeskolen citerede i sit nr. 4 Finlands svenske blad „Skolnytt" og skrev om den ængstelse, der „bunder i misforholdet mellem den ideale fordring i skolens opdragervirksomhed og den livsholdning der manifesterer sig i samfundet: hvordan klare opdragelse til fredelig sameksistens og demokrati, der beror på uselviskhed og tolerance, når levereglen trods social lovgivning og verdensomspændende hjælpeaktioner synes at være, at enhver er sig selv nærmest, når intolerance florerer under tolerancens maske, når alle bære;r demokratiets emblem i knaphullet, mens magtkampen daglig udspilles på internationalt plan, mellem organisationerne, ja, selv mellem studenter og skoleungdom."
Her ridses den problemstilling op, som er den helt centrale i forholdet mellem samfund og skole. Danmarks Lærerforenings formand Stinus Nielsen løser problemet på sin egen simple måde:
„Der rejses også kritik mod skolen. Noget af kritikken er berettiget, eftersom skolens målsætning må være under stadig revision, en del af kritikken skyder over målet, og nogen kritik er udtryk for ønsketænkning, som når man ønsker at lave samfundet om ved at lave skolen om. Der er mange faktorer, der bestemmer samfundets opbygning, og må skolen ikke afspejle det omgivende samfund?"
Men der er altså lærere, der er knap så skråsikre. Det er godt.
l grunden var det mærkeligt, om de rige samfunds værdikrise ikke også afspejlede sig i skolens forhold til samfundet. Pædagogerne mærker selv dette som en voksende udfordring til deres arbejde og deres personlighed. Hvad skal man stille op?
Fremfor alt må pædagogerne tage stilling til skolens og dermed deres egen rolle. Skal skolen lære eleverne at tilpasse sig samfundet — eller skal den lære eleverne at tilpasse samfundet til menneskers liv?
l første fald har man åbnet skolen for profit-, prestige- og forbrugersamfundets dobbeltmoral. Så blir skolen just så afmægtig, som den er i formand Stinus' øjne.
l sidste fald vil man forberede eleverne til at forandre samfundet til det bedre, give dem en vågenhed overfor problemerne — og give dem lyst til at tumle med dem. Derved får skolen en revolutionær rolle. Jo mere det er børnene, der præger skolen, des nærmere kommer vi denne situation.
Den statiske elevtilpasningsskole må leve med det ubehag og den dårlige samvittighed og den frustration, som enhver dobbeltmoral medfører.
Den dynamiske skole må leve med den usikkerhed, som altid er dristighedens og åbenhedens vilkår.
For lærerne er det et spørgsmål om identifikation. Identificerer de sig med det samfund, som de selv er frugter af, og som endnu skylder børnene bevis for, at de er ønskede — eller identificerer de sig med det nye samfund, som børnene kan skabe for sig selv og andre, hvis de ikke forsømmes, trues, stækkes og tværes ud forinden?

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.