Side 6   politisk revy

Folkeskolen

Undtagelsesvis har jeg forladt Folkeskolens redaktionelle ledere og kommentarer og har foretaget et—naturligvis tendentiøst—udpluk fra bladets artikler og anmeldelser, (nr. 6 og 7.)
Vi opfører nu: „Hvor gik normerne hen, da de gik ud?" eller ,,Lykken er at vide, hvad der er norm"...:
Skolens centrale rolle for det, der kaldes kulturformidlingen, fremhæves da også stærkt i betænkningen, uden at den i øvrigt kan siges at have noget afgørende bidrag til afhjælpning af de vanskeligheder, som mange lærere føler sig i, og som vel også bunder i den situation, hvor kultur ikke længer kan hævdes at være vaner eller normer, men hvor det snarere er et kriterium på kunstnerisk kvalitet, at formerne sprænges eller opløses.
Men opdragelse skal der nu engang til. Ethvert ordnet samfund må selvfølgelig have visse „færdselsregler" for fæl-leslivet. Engang formede man dem i Vorherres navn. Det er ikke velset mere. Jeg kan da også godt se, at det i mange henseender har været synd for børnene og ikke mindst for Vorherre. Alligevel beklager jeg alvorligt, at kristendommen som kulturmønster og dermed normgivende for medmenneskelig adfærd er blevet fortrængt uden at være blevet erstattet af normgivende faktorer på et andet idégrundlag. Nu er vi bare ude at svømme!
Uden tvivl vil dette kommissionsforslag give anledning til megen debat. Debatten vil forhåbentlig medføre, at der ikke sker store ændringer i grundlaget for den kristendomsundervisning, der gives i den danske folkeskole. Det må være naturligt, at undervisningen har sin baggrund i det evangelisk-lutherske, eftersom det helt store flertal af den danske befolkning er medlemmer af en evangelisk-luthersk kirke.
Goldmans 3 hovedfaser omtales: Pre-thinking religion op til 7 års alderen, sub-religioC) fra 7—12 år og personal religion fra ca. 13 år og opefter. Ved at tilrettelægge stoffet bedre og anderledes end nu skulle eleverne på sidste trin nå frem til at kunne „beskæftige sig med kristendommen på et mere avanceret plan". Som det nu er, når de ofte ikke ud over 2. fase og bliver stående der måske for livstid, når altså aldrig frem til at forstå, hvad kristendom i grunden er.
Lad det være sagt straks, at det er umuligt for undertegnede at give en nøgtern anmeldelse af lærerudsendelsen om biologi og etik, da man ikke kan lade være at tage delvis ophidset stilling til de problemer, der rejses.
Når jeg giver udtryk for, at ungdomsoprøret for så vidt måtte komme, at det er et naturligt udviklingsfænomen, så ønsker jeg dog også at konstatere, at der utvivlsomt altid — også i dag — findes en vis, men efter min mening ikke særlig stor procentdel professionelle kværulanter, løjsere, dovendiderikker og ballademagere, som altid kæfter højt op, og som der ikke er særlig grund til at tage højtideligt—udover at de i tide bør sættes eftertrykkeligt på plads. 

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.