politisk revy side 11

Folkeskolen

Hr. Jesper Jensen!
De har i den senere tid gennem flere artikler uddelt ris og ros til „Folkeskolen" og derigennem til lærerne. Jeg vil derfor bede Dem unde Dem selv et pusterum og læse dette indlæg fra en lærer, der befinder sig midt i arbejdet.
Lad mig med det samme gøre Dem opmærksom på, at De — som så mange andre — retter skytset mod det forkerte mål. Det er derfor nødvendigt at slå én ting fast, så den ikke kan misforstås. Skolens virksomhed og dermed lærernes er bundet af de vilkår af økonomisk, social og etisk art som samfundet og dermed forældrene byder skolen. Det er ud fra denne konstatering, vi skal vurdere skolen og lærerne. De tager derimod udgangspunktet for Deres angreb på skolens vitterligt mangelfulde undervisning i selve skolen og ser derfor mange forhold i et forkert perspektiv.
De burde være begyndt med det fundamentale forhold, at der i hele vores samfund hersker en mere eller mindre latent børnefjendskhed, der har sit udspring i dyrkelsen af de rent materielle ting, som er så meget mere farlig, som den giver forældrene det falske indtryk, at blot børnene får mad, tøj og alle de fornøjelser, som kan købes for penge, er alt godt. Børnene forsømmes følelsesmæssigt med deraf følgende adfærdsvanskeligheder og psykiske sygdomme. Det er disse børn af vor tid som lærerne og skolen med sin på mange måder „oldnordiske" indretning skal tage sig af. Det er lærerne, der først og fremmest får forældrenes skødesynder at mærke.
De spørger om hvorfor Lærerforeningen ikke tiere stiller spørgsmålet: Hvad er der i vejen med lærerne? Svaret på et sådant spørgsmål burde lyde, at hvis der er noget i vejen med lærerne, så er det ofte fordi der er noget i vejen med forældrene og dermed samfundet, for den sørgelige sandhed er den, at skolen helst ikke må koste noget. En tidssvarende skole koster penge — mange penge — og det er her det kniber. Dette er forældrenes ansvar. Prøv engang at spørge nogle forældre, om de ville være rede til at opgive nogle af deres overflødige forbrugsgoder til fordel for deres børn. Jeg er bange for, at mange ville give et nedslående svar. Jeg vil derfor stille Dem et modspørgsmål. Hvad kan en lærer udrette i vore dages overfyldte og gammeldags skoler med mange følelsesmæssigt forsømte børn?
Hele vor vestlige civilisations etik går på det egoistiske og materielle. Dette er tidens forbandelse. Under forældrenes ligegyldighed trives den sorteste reaktion både på det lokale og ministerielle plan. Set under denne synsvinkel er skolens problemer i dag ikke blot et problem om lærernes uddannelse — langtfra — nej, det er en fundamental udfordring til alle gode kræfter om at tilvejebringe en mentalitetsændring hos forældrene, således at pengene kommer til at tjene menneskene og ikke omvendt.
Jeg ved godt, at der inden for de eksisterende rammer kunne gøres mere end der bliver gjort, men jeg ved også at der bliver gjort meget, meget mere end man med rimelighed kan forlange, når man tager de helt utilfredsstillende forhold, som mange lærere arbejder under, i betragtning. Vi er mange, der inderligt ønsker den børnevenlige skole overalt, men hver dag er tvunget til at undervise under forhold, der hører en svunden tid til, afhængig af et samfund, der sætter effektiviteten i højsædet og udviser en helt utilstedelig træghed, når det gælder børnenes tarv og trivsel. Er der noget at sige til, hvis der findes neurotiske lærere? Det er i hvert fald ikke de ringeste. Men hvad med de neurotiske forældre? Det ville være langt mere på sin plads, hvis De ville lade den ironi og de sarkasmer, som De så rundhåndet strør ud over lærerne, blive også forældrene til dei.
Tommy Lundshøj Petersen

Tak for Deres brev. Til det sidste forslag om at rette skytset mod forældrene, kan jeg sige, at det skam var dem vi begyndte med. Se politisk revy nr. 49, 77, 87.
Hvis lærere blir bedre, får masser af børn glæde af det. Hvis forældre blir det, får kun deres egne børn glæde af det.
Hvis lærerne vil det, kan skolen blive den afgørende pædagogiske faktor for børn over 7 år. Skolen kan blive deres fristed. Skolen kan blive deres sunde alternativ til et hjem, der måske ikke har vilje eller muligheder nok.
Derfor er det ikke bare vigtigt, at lærerne forlanger noget. Det er osse vigtigt at forlange noget af lærerne. Ikke afsavn, men holdning og fantasi.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.