Flirten er i gang og rufferne rede

I al kyskhed vil jeg tage dig på ordet

KÆRE HANS PAASCHBURG! Som 'naturbegavelse' på demagogiens område skal jeg forsøge at undgå at lade naturen gå over optugtelsen, når jeg besvarer dit indlæg i Politiken lørdag 12. ds.
Jeg tror ikke du og jeg (og | flere andre) er uenige i vores ønsker for og intentioner med DR. Når jeg har meldt mig på banen, er det fordi jeg gennem længere tid har fornemmet signaler i retning af den 'kommercielle' tænkning, som du mener jeg frygter med urette.
Du husker sikkert lige så godt som jeg forhistorien til oprettelsen af TV2. Socialdemokratiet og Det radikale Venstre var erklærede og kompromiløse modstandere af reklamer i TV.
Men  presset  (hvorfra?) var åbenbart for stærkt: i løbet af et års tid svingede begge partier over - og så blev der bred politisk enighed om at oprette en reklamekanal. De gode argumenter imod blev erstattet af dårlige  argumenter for  - styret af en populisme, som lagde et voldsomt og ubehageligt pres på DR og medarbejderne. Naja: vel også på ledelsen?
Det er fortsættelsen af dette pres, som jeg frygter følgerne af. Naturligvis - og heldigvis - produceres der stadig glimrende programmer i DR, på både radio- og tv-siden. Men du har sikkert også meldinger om, at det sker under et voksende pres, og at medarbejderne uvægerligt præges af en
utryghed ved fremtiden.
DRs medarbejdere har to veje at gå. Den ene er at satse på originalitet og kvalitet, det giver præmier ved udenlandske festivaler, en lille notits i den danske jantepresse - men ytrer sig ikke i større satsninger og forbedrede produktionsvilkår for talenterne.
Den anden vej er konkurrencen på seer- og lyttertal. Den er jo en kendsgerning, tallene registreres, man følger nøje dag for dag disse tal - de styrer endnu ikke totalt, men du må da mærke en vis tendens til at tildelingen af ressourcer ikke er ganske uafhængig af disse tal?
Naturligvis glæder jeg mig, jo flere der vil læse mine digte. Men jeg laver ikke mine digte anderledes for at få flere læsere. Jeg søger over i andre genrer, for jeg er en lille næringsdrivende, som skal leve af min produktion i en verden, hvor digte ikke har markedsmekanismen som forbundsfælle.
Du er selv klart opmærksom på de konsekvenser, som jeg måske ikke fik præciseret tydeligt nok i min kronik. Du skriver:
'Men vi ved alle, at nogle programkategorier automatisk har langt højere seertal end andre, og hvis DR for at opnå højere seertal flytter sin sendetid over på de populæreste kategorier, så går det galt. Så mister DR simpelthen sin eksistensberettigelse.'
Det er jo ved at ske allerede. Jeg har ikke lavet sammenlignende programundersøgelser, men jeg ved da så meget, at man for nylig har skåret en halv time af radioens orienteringsredaktion, og at det kunstneriske danske tv-teater mildt sagt skranter. Ikke af mangel på talent, men på grund af omprioriteringer.
Du skriver i fortsættelsen, at du mener at have politikerne på din (og min) side. Jeg må desværre for mit eget vedkommende sige, at mediepolitisk giver jeg ikke fem flade øre for politikernes troværdighed. Jeg henviser igen til processen omkring TV2. Der er hos de tilsyneladende velmenende kun et par pjuskede forbehold tilbage, som skal tjene som en slags alibi.
Man laver en reklamekanal, men tilføjer samtidig DR den ydmygelse (og fattigdom) at skulle aflevere et trecifret millionbeløb af licenspengene til dette markedsmekanismens flagskib. Og TV2 skulle gavne og udvikle et bredt dansk produktionsmiljø, det var en del af alibiet. At det ikke er sket er ikke dit eller DRs ansvar, men det siger noget om danske mediepolitikeres svaghed - eller dobbeltspil. Det er den politiske vaklen over for DRs demokratiske opgave, som jeg frygter. Derfor er dit indlæg et vigtigt signal. Der tænkes allerede nu i sponsorer i DR. Du ved selv hvor.
JO KLARERE og jo oftere det fra DRs ledelses side markeres, at DR skal være et folkeligt og licensfinan-sieret demokratisk og kvalitet ssty ret   massemedium, som værner om radiolovens bestemmelser - des sværere bliver det forhåbentlig for politikerne at give efter for kapitalens (ja: kapitalens!) pres. Under foregivende af at give folk, hvad de vil have. Jeg siger ikke, at DR har ladet sig totalt forføre - men flirten er i gang. Og rufferne står rede. Tak for dit indlæg, jeg vil i  al kyskhed tillade mig at tage dig på ordet. Vi vil det samme med DR. 
Kan vi?

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.