politisk revy Nr. 69, onsdag 21. december 1966 Farvel 2016 ! I vore dage foretrækker vi at se frem og ikke tilbage. Men på grund af den negative kritik, der just nu er på moden i den unge generation, må det være en gammel Jeronimus tilladt — før vi siger goddag til 2017 — at minde om, hvor vidt vi trods alt har bragt det Vi behøver ikke gå mere end et halvt hundrede år tilbage. Tænk på, hvad man fandt sig i så sent som 1966. For endnu kun halvtreds år tilbage måtte kloge ledere lære folk, at sult og nød vel var noget, man var født ind i — men ikke noget, man behøvede at finde sig i. Og den internationale frigørelsesrevolution var i fuld gang. Men i Danmark, styret af folket og med alle muligheder for sig — fandt man sig i det utroligste. Man akcepterede vældige forskelle i levestandard. Man slog sig til ro med, at de rige også var store skatteydere, og at ingen sultede. De store arbejdspladser lod man styre af folk, hvis eneste adkomst var familieskab eller penge Man tog glad del i en enorm spildproduktion, dels af overflødige varer, dels af samme slags varer i forskellig indpakning — og lod sig bilde ind, at reklame gjorde det hele billigere. Man fandt sig i bolignød og i dyre og dårlige lejligheder (2- og 3-værelsers!) — altsammen fordi man på den tid troede, at det at eje jord var ligeså selvfølgeligt og ukrænkeligt som at eje køleskab og frimærkesamling. Og tænke på, hvad kvinderne fandt sig i af social og økonomisk forskelsbehandling. De lod sig beskytte i det såkaldte „ægteskab" — og så endnu slet ikke, at dette var den egentlige hindring for deres frigørelse. Man fandt sig i mangel på børneinstitutioner, utrolige un-dervisningsvilkår og forsømte mindret al. Dengang foretrak man virkelig at betale til et militærapparat, som alle inderst inde godt kunne se var een stor absurd operetteforestilling. Og selvom man burde have vidst bedre, selvom oaserne og eksemplerne var der—fandt man sig i, at børns skoleliv var sjælløsheden, fantasiløsheden og kedsomheden sat i system. For sit eget vedkommende akcepterede man uden protest, at presse, teater, film osv. var prisgivet profitinteresser — og at det offentlige gennem radio og tv blandt alt det positive serverede det mest utrolige bras. Man tog det alvorligt. Man fandt sig i det Man lod sin tid spilde. Tilsvining af luft, vand og mad fik lov at passere. Advarslerne var der — men alt det frem-syn, der kunne mobiliseres, handlede om veje, lufthavne og broer, der hurtigt kunne skaffe folk fra steder, hvor de havde det skidt, til andre steder, hvor de ikke fik det spor bedre, Alle muligheder var til stede allerede dengang i 1966: fremsyn, kræfter, talent, midler. Man fandt sig stiltiende i , at de blev forspildt. Og åd sig i stedet mæt i floskler som prioriteringshensyn, realpolitik og majorisering. Ingen kan idag sige, om det var mangel på fantasi eller på mod, der var årsag. Den for os helt uforståelige nøjsomhed må idag forekomme lige så komisk og lige så tragisk som den gamle tro på, at sult og undertrykkelse var himlens vilje Det havde været svært at lære proletaren, at sulten ikke var et livsvilkår, men havde en årsag. Det havde været svært for vore nye industrinationer i Afrika og Asien at indse, at undertrykkelse ikke var en skæbne, men en udfordring. Ligeså svært syntes det på det tidspunkt at være for de såkaldte vel-færdsmennesker at forestille sig frihed og demokrati, kærlighed og kvalitet, fornuft og fantasi som selvfølgelige hverdagsgoder — og at insistere på at få dem. Det burde vore unge fusentaster tænke på. Det er kun halvtreds år siden at det danske folk fuldkommen lod sig beherske af dumhed, kortsyn, talentløshed og fatalisme. Og lad os så hilse 2017 velkommen — og sammen tage fat på de opgaver, der venter. P. S. Den 1.1.1967 fratrådte jeg på grund af alder efter eget ønske posten som ansvarshavende redaktør ved politisk revy. Jeg lykønskede ved den lejlighed læserne og bladet med min afløser: Ebbe Reich. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.