Etagesengen Jeg er den øverste af to etager i en seng og ganske langsomt mister jeg balancen fodenden styrter svævende til jorden lisså tit man bruger mig som basis for romancen. Mit sammenbrud får den som ligger på mig bragt i skred og dér for foden af min rutschebane der ligger byrden sammenrullet som jeg kasted af fordi den var for tung af gammel vane. Hvis du vil lægge dig til hvile på min første sal behøver du vel ikke just at svæve men du må ha befriet dig for lodder og for lig det finder jeg er rimeligt at kræve. Og du må ikke kaste dig i rastløst mareridt og svede over udeblevne drømme nej jeg vil være bølgen som kan mærke den jeg bær er en der både kan og godt vil svømme. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.