Et brev Den mand de skød i sengen i Chicago han ligger i din seng, når vi står op. Den dreng de pløkked på et gadehjørne er vores dreng - den dreng vi aldrig fik. Den angst der griber mig, har du i hjertet og du blir bleg ved mine hjerteslag. Og vi går bange sammen ind i kulden og ingen af os ønsker det der sker. Vi gav lidt brød til små forfrosne ænder og talte hudrende om kærlighed. De navne som vi veksled blev til varme men varmen frøs imod en større ild. Nu samler de sig, alle sorte fugle og blodet flyder om de spidse næb. Vi var kun to, der drømte om at elske nu er vi mange i et hav af had. Jeg lægger disse ord til dig, veninde tvivlrådig hos en yngre advokat. Jeg håber, hvis du falder som den første at du et sted har lagt et brev til mig. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.