Ensomhedens lådne ly

Ensomhedens lådne ly 
behøver intet alpegny: 
forsværgende beskærmer ruden 
hvad alle kunne værge uden 
og den befrier du beskar 
forbød de regelrette kar.

Sagte overstrømmer sne 
hvad elverlivets gejst ku se 
og bunkelysets blinde kerte 
betog det sporenstrenge hjerte 
for alle vilde vardehåb 
fortabt i verdensmesterråb.

Det er så lidt der kræver krop 
når solen titter nedenop og 
valmodsmånen viser savnet 
og ingen sinde mer blir favnet 
af drømmetomme øderum 
hvor gaffelstemmen støder stum

et stød for alt der lever frit 
og grumt behersker dit og mit 
i vindelskabets tabte hylder 
forhærdningsløst mod det der skylder! 
En verdenstabers vilde sjap 
mod oversværdets navn af skrap.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.