Elegi til alle sider

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

De røde blade flagrer bag et gitter. 
Haverne sminker sig. Året er træt. 
Hvert efterår gør optimisten bitter. 
Normale mensker tar det let.

Snart kan man tælle bladene på træerne. 
På mange grene hænger bare to. 
Dem stjæler blæsevejret meget gerne. 
Trods sidste tyveri: kun liden ro.

En blind mands hænder famler lidt nervøse 
om visnede buketters bindegarn. 
På bænken i en kreds af arbejdsløse 
der synger et fornøjet barn.

På gaden blinker mornens regnvejrspytter. 
Så klarer himlen op igen med ét. 
Nu skinner solen. Tror måske det nytter. 
Man merkt die Absicht. Fryser lidt.

Der går en gammel mand forbi og snakker. 
Det er som han fortæller eventyr og døden 
for dens udebliven takker
- kisten er åbenbart for dyr.

Bladene flyver lissom sommerfugle. 
Gaderne lyser af forfaldets glød. 
Forfald kan efteråret ikke skjule
- blir dette efterår til verdens død?

Som året går, går alting mod sin ende 
og verden taber blade og forstand. 
Nu lær vi vinterens dumhed at kende 
og det, som kaldtes håb, går op i brand.

Der høres sange i en sidegade 
fra Frelsens Hær, et seksmands damekor. 
Det næste forår vokser grønne blade. 
Mon vi kan tro, fornuften atter gror?

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.