EU-virkelighed - og den virkelige Information, 13. januar 1998 Det bedste man kan sige EU er, at den tiltrækker mennesker, som har det værre andre steder EU-KULTUR PRØV AT se dem for dig. Prøv at se gangene i Bruxelles, korridorene i Strasbourg, der kommer de spadserende. Sorgløse, selvbevidste, papirerne er for et øjeblik lagt bag, der er frokostpause. De strutter af tryghed, de har skattefri lønninger, de har frynsegoder, de er for et øjeblik underkastet almenmenneskelige behov: de er sultne. De samles i kantinen med de udsøgte måltider. De sidder ikke på faste pladser, men de samles om faste borde, de behøver ikke at udveksle meninger med fremmede kontorer, de har rigeligt at tale om, der hvor de er. En enkelt taktløs medarbejder bringer den seneste unionskritik på bane, en overbærende lattermildhed breder sig, det tilgives over andepostejen. En mineralvand - og man er parat til det fortsatte hårde arbejde. Her samles oversættere, som behersker sproget og dermed fortolkningerne. Her er jurister, som formulerer responsa, der sætter ting i værk. Her er arkivarer, som kender forhistorien og ved at den må man holde sig til. Her er økonomer, som retter på frisuren. Her skabes det nye Europa. FORORDNINGER, direktiver, henstillinger, anbefalinger. Forarbejdet er vigtigt. Oven over disse arbejdere i Herrens vingård sidder politikere, som i al deres travle distraktion er ofre for deres egne eksperter, som på samme tid fodrer dem med forslag og er rede til at forsvare dem. De er ikke magthavere, slet ikke, de er funktionærer, som har fingeren på pulsen, det er deres arbejde, og det arbejde passer de. De udformer forslag, og sender deres forslag videre. I første omgang naturligvis til andre funktionærer. Det er selvfølgelig ikke dem, der finder på forslagene. Nej, de får opgaver. Måske bare i skitse. Så er det deres arbejde at udarbejde dem til realistiske forslag. Som så bliver forelagt de fortravlede politikere. DET MÅ VÆRE cirka sådan at f.eks. Schengen-aftalen er blevet til. Ingen kan have haft et blik på virkeligheden i Europa. Ingen kan have set på så meget som et primitivt landkort over Europa. Ingen kan have forestillet sig, at verden uden for Europa var noget problem. Naturligvis er der politikere i Europa, som både har set på et landkort og måske til og med har tænkt på de problemer, som omgiver Europa. Men sådan fungerer mekanikken åbenbart ikke. Man kommer med sin ønsketænkning, læser traktaten, fremsætter sine krav - og så overlader man til de dygtige funktionærer at lave den nærmere udformning. Og den laver så de flinke funktionærer. Måske snakker de oven i købet om detaljerne ved frokosten i kantinen. Om grammatikken. Om oversættelsesmulighederne. Om den politiske taktik for at få det igennem. Men næppe om virkeligheden. OG SÅ FÅR MAN til vedtagelse i Europa f.eks. Schengenaftalen. Som på den ene side forudsætter åbne grænser i Europa - og på den anden side forudsætter, at EU-landene kan beskytte deres ydre grænser. Ved et kort blik på et folkeskolelandkort er absurditeten iøjnefaldende! Tæl kilometer kyst. Det er vildt. Det er umuligt, det kan ikke lade sig gøre. Naturligvis vælter folk ind i det lukkede, barrikaderede Schengen-Europa. Og fortsætter til andre lande med åbne grænser. Italien, Frankrig og andre har allerede forstærket grænsebevogtningen - i strid med Schengen? DET BEDSTE man kan sige om Europa-Unionen som det paradis, den fremstilles som - for at fremskaffe det forbandede JA i Danmark! - det er, at den tiltrækker mennesker, som har det værre andre steder. Vi har et valg. Vi kan være stolte af det vi har udrettet med vores velfærd, med vores orden, med vores menneskerettigheder. Vi kan også være knibske og sige: det skal ikke andre komme og forlange del i. Vi kan ikke løse hele verdens problemer, det er klart. Men det handler ikke om at skulle løse hele verdens problemer. Det handler om at bevare vores stolthed. Og det handler om at se en voldsom virkelighed i øjnene. Vi lever i en folkevandringstid. Afstedkommet af en imperalistisk fortid og nutid. Vi skal ikke tage skylden på os. Men vi bliver nødt til at affinde os med konsekvenserne. LAD OS VENDE dem til en fordel! Lad os byde det nye velkommen. Lad nye kulturer udfordre os. Gør dronningens ord til vores: vi hilser de folk, som i det fremmede har hæget om kulturen og sproget - alt det, som de kom fra! © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.