Det tyske enhedsparti

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Da ekstremister brød regler og ramme 
forstod Max Müller sin egen værdi 
og han stiftede et parti 
for alle mensker, der hed det samme.

Klassekamp, det var alt det gamle. 
Han havde ingen politisk mening. 
Vigtigst for ham, det var en forening 
som kunne alle Müllere samle.

Hans program havde virkelig saft: 
»Vi er for« skrev han ubeskeden 
»frem- og tilbageskridt, krigen og freden 
arbejdsgiver og arbejdskraft.

Frit marked og høj beskyttelsestold 
har absolut vores sympati. 
Republik og monarki 
mener vi styrker vort sammenhold!«

Alle Müllere sluttede op. 
Masserne melder sig, støtter 
og hylder og tar navneforandring til Müller - 
det nye parti får pondus og krop.

Det blir stort, for Müller tryller: 
han blir en form for fører for landet 
og da den nye regering blir dannet 
hedder ti af ministrene Müller.

Dette Müllerflertals magt 
lærte fler at mærke savnet 
og de valgte Miillernavnet 
som nationen havde vakt.

Og over det ganske tyske land 
fejredes nu den nye forsoning 
som endte med en kejserkroning: 
Müller den Første kaldtes han.

Fyrværkeri og kolde øller!
Men glæden blev kort, desværre, fordi
dagen derpå da kom hr. Möller
og der opstod et modparti.


© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.