Det syntetiske menneske Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen Fornylig har professor Bumke opfundet mensker. Katalogprisen på dem er godt nok temmelig dyr men fremstillingstiden er nedsat til cirka syv timer så fødes de fikse og færdige uden postyr. De fordele, dem må man ikke undervurdere. Professor Bumke forklared mig alting præcis. Jeg forstod det, da jeg havde hørt alle hans argumenter: de Bumkeske mensker er absolut værd deres pris. De fødes færdige, enten med skæg eller bryster med alt det nødvendige tilbehør, kønsligt korrekt. Det der med barndom og ungdom spilder kun tiden mente professor Bumke. Han har min respekt. En søn, der var advokat, det kunne han skaffe: man skulle kun afgive en bestilling hos ham. Så blev han leveret fabriksny på faders adresse med doktorgrad, yderst begavet, berøvet al skam. Man behøver ikke gå tyve år mere og vente på resultatet af natten, man ikke sov ud. Vuggestue og børnehave er overflødig lissom alle eksaminers trusler og hovedbrud. Det hænder naturligvis barnet er dumt eller sygt og findes uegnet — den kan jo svigte, teknikken. Eller er musikalsk! Det kan være et stort problem hvis forældrene ikke selv er noet ved musikken. Ikke sandt, hvordan ved man, hvad der senere hænder det barn, der som ny var en yndig lille person? Bumke sir, han leverer både døtre og fædre. Der er meget sjældent fejl i hans produktion. Inden længe udvider han sin menskefabrik. Han leverer i dag allerede tohundred sorter. Går det galt er det klart at produktet tages retur til fortsat behandling gennem glas og retorter. Jeg sagde: Der er et problem ved de færdige varer: de mensker som Bumke leverer til salg gennem Brugsen udvikler sig ikke, de blir bare altid de samme. Da svared han: »Ja - og det er netop fidusen!« Tilskrev jeg virkelig udviklingen værdier? Professor Bumke glatted sit hvide hår. Jeg så, at hans pande blev furet af dybe rynker. Og jeg bestilte en søn på fyrre år. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.