Den gyldne ungdom

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Når det er forbi med arbejdsdagen 
skynder de sig hurtigst muligt hjem. 
Noen skal hente børn, de slås for sagen. 
Deres trætte småbørn ligner dem.

Et kontor er ikke sjovt teater. 
En fabrik er ikke nogen spøg. 
Slagteriet mangler ventilator. 
Øret fyldt af børnehavens støj.

De er ikke trætte kun, desværre: 
trætheden har ingen mening mer. 
Fritidstøjet på, som kun forværrer 
illusionen om, at noget sker.

Nogen går på diskotek og danser. 
Sangene er på et fremmed sprog. 
Og de håber på, imens de svanser 
de måske får bid på deres krog.

Senere på bænkene i parken 
er det hele lissom sidste maj. 
Afsked tas rundt om i Søndermarken. 
Det blev sent. Man går og siger: Hej!

Og engang så falder de til føje. 
Skæbnen taber sin tålmodighed. 
Livet tror de, ak, skal kun fornøje 
så de selv kan glæde sig derved!

De er unge. Føler sig så stærke. 
Halvsyv skræpper deres vækkeur 
og på vej til jobbet kan de mærke: 
det de tror er liv, er unatur.

Mennesker blir aldrig sommerfugle. 
Nektar er, i bedste fald, et ord. 
Ung og glad? Den modstrid kan man skjule: 
glæden ligger dræbt på togets spor.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.