Den gamle ham

Før modet slukkes helt: en tur til dalen
som ikke er en dal, men lutter bjerge
hvor man engang dernede dybt i bunden
ved hjælp af møller gjorde fint papir
og hvor der i et træ jeg så på vejen
var hængt en slangeham, som jeg straks bjerged
i tillid til, at nogen ville skønne
på denne rest af vild natur: et dyr
som skød sit panser af sig og fortrak
til trygge huler, hvor det nye kunne
beskytte efter ventetidens angst.

Omsluttet af en venlig emballage 
fra en fornylig åbnet flaske whisky 
blev skatten bjerget ned til celle ti 
hvor han forstod at skønne på mit fund 
men bad mig om at bringe det tilbage 
til cellen, hvor det kom fra. Slanger er 
måske som mennesker sentimentale 
og søger hjem til deres gamle ham 
selv når i hulen deres nye panser 
har givet dem beskyttelse og mod.

En særlig trussel er en sådan slange
som dybt vemodig sniger sig tilbage
til en forlængst forladt og opbrugt dragt
og tror, at rammen om den gamle længsel
var bedre end den nye smidighed
der rummer krav om bytte og bedrifter
som gamle slanger ikke orker mer.
En slange i sin gamle ham - han truer 
med større farlighed i alle haver 
for i den tørre ham får slangens tænder 
en gift som helvedsilden, når den brænder.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.