Den frie mand Da du gik sagde jeg: Far oh verden farvel! Jeg er bange og holder mig mest for mig selv hele verden er blevet en trussel mod min ellers standhaftige blusel. Når jeg skimter en hofte og strejfer et knæ kan jeg mærke mit saftige knudrede træ råbe: Mand, er du med, her er køn, her er kamp! Og det kildrer i grenen der myldrer af svamp. Det er lige før den knækker: Pige - hvor er du lækker! Jeg går rundt i en verden af bryster og lår og af kusser med højst varierede hår en og anden muligvis uden så man rigtig mærker huden. Mine gader er fulde af vuggen og vip (hvis hun kendte mig ville hun aldrig gi slip) og så føler jeg mig som et syvtommersøm og jeg nagler dig fast og jeg sir i min drøm: Det er bare mig der tjekker! Pige - hvor er du lækker. Fra du gik blev mit hjerte et gabende hul lisså sort som det gnistrende sorteste kul men et der stadig gløder efter stævnemøder. Og jeg ser på en nakke og ved at hun ved at jeg kikker og derfor slår øjnene ned og det bobler af fryd i mit mudrede sind og i vandskorpen står med sit slimede skind en lille frø og kvækker: Pige - hvor er du lækker! I en negl reflekteres det blideste knald. Og den næse har netop det savnede fald men forsvinder desværre i vrimlen af kvinder derude i himlen. Uden dig blir jeg varm på de skæveste skår på de svulmende spor af en mislykket vår og på en der er rynket og mærket af skam og en brødflov blondine med nyskiftet ham. Jeg er Arnold Schwarzenegger! Pige - hvor er du lækker! © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.