Den danske vaudeville Information, 24. marts 1998 Med en vedtagelse af Amsterdam-traktaten har vi i Danmark deponeret om muligt endnu mere af vores selvbestemmelse hos de bagmænd, som styrer jakkesættene i Bruxelles AMSTERDAM Nu bævrer flomme-europæernes folkeafstemnings-flæsk fra svær til knogle. De store aviser og tv-kanaler vil følge bævreflæsket op. For skams skyld tillades lidt kritiske læserbreve og muntre indslag fra venstrefløj og andre EU-modstandere. Det skal legitimere regeringens skandaløse afslag på at forelægge Amsterdam-traktaten for befolkningen med meninger for og imod i en husstandsudsendelse. Og socialdemokratiet nægter støtte til de store kredse i partiet, som vil argumentere for et Nej i maj. Nyrup er en meget snedig flæskesteg. Dels har han med sin udskrivning af valget bortledt/udsat opmærksomheden fra EU-spørgsmålet; dels har han tvunget V og R til at føre en valgkamp, som nødvendigvis måtte blive halvhjertet. V og R ved jo godt, at Nyrup er den bedste, hvis et Ja til Amsterdam-traktaten skal bjerges hjem. Derfor er der i realiteten enighed mellem V, R og S. Bortset fra småting, som kan bidrage til underholdningen. Alle tre ville have mere velfærd, bedre velfærd, for dyr såvel som for mennesker, for børnefamilier, for udstødte, syge og gamle. Det var både V, R og S skamløse nok til at stille i udsigt - i håb om, at befolkningen har glemt, at alle tre partier igennem en lang årrække har stået bag nedskæringer på alle disse områder, for alle disse medborgere. Og V, R og S var skamløse nok til at skjule, at disse nedskæringer, stramninger og “omlægninger” allesammen har handlet om - og fremdeles handler og vil handle om - at Danmark har accepteret at lade sig baste og binde til EU’s valutafantasier: ØMU. Undtagelse eller ikke undtagelse. Forbehold eller ikke forbehold. Den grundlæggende økonomiske politik er de alle tre enige om, så Marianne Jelved fortsat kan stille med rene negle til morgenappellen i Bundesbank. Nu er valget overstået, og Nyrup fortsætter sammen med de radikale; han vil løbe ind i smult vande i et par måneder. For så skal løgnene om Amsterdamtraktaten markedsføres i fællesskab. Så skal vi trues med større ledighed, højere rente og kapitalflugt. Så skal vi lokkes med løgnen om den såkaldte miljøgaranti. Så skal vi vildledes om Schengen og Europols nye Gestapo/Stasi. Så skal vi narres til at tro, at vejen er banet for de østeuropæiske landes medlemskab. Så skal vi skræmmes til at tro, at det handler om fred! Og hvis så de danske vælgere - mod forventning - lader sig true, bedrage, vildlede, narre og skræmme til et Ja i maj - ja, så kan det provinsielle slagsmål om de lokale magtpositioner begynde igen. Et nyt folketingsvalg vil kræve yderligere kraftanstrengelser af medierne: de skal i endnu højere grad end ved det nys overståede valg satse på underholdningsværdien. Det er alt, hvad der er tilbage, men den kan godt sælge reklamer. Det politiske indhold vil træde endnu mere i baggrunden - og med rette. For med en vedtagelse af Amsterdam-traktaten har vi i Danmark deponeret om muligt endnu mere af vores selvbestemmelse hos de bagmænd, som styrer jakkesættene i Bruxelles. Storkapitalens offensive bagmænd mødes i venskabelighed med arbejderaristokratiets defensive bagmænd og kommer nok til en forståelse, som de kan meddele jakkesættene. Jeg foreslår, at man, når nu Nyrup skal væltes af andre småtskårne magtliderlige og velmenende mediedukker, til den tid sætter den danske folketingsvalgkamp i musik! Vi har en velegnet og klassisk dansk genre, som hedder “vaudevillen”. De mest virkelighedsfjerne og overfladiske stykker indenfor genren kaldtes engang for “duft-vaudeviller”. Så kan vælgerne føle sig godt tilpas, nynne med på de kendte og iørefaldende melodier og nyde den parfumerede duft på valgaftenen. Indtil de morgenen derpå igen skal ud i stanken og spektaklet. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.