De seneste streger

Hver dag føjes nye træk til billedet af den politiske kamp, som foregår i Danmark. Lad os i korthed registrere et par af de seneste streger.
Slumstormerne. Den prøvede dramatiseringstaktik fra politiets side, blot trappet et par trin op. Nye uniformer, mere feltmæssigt præg, hjelme med visirer - man kan åbenbart vente hvad som helst af disse slumstormere. Politiet kender naturligvis fra sine stikkere og fra sin øvrige udspionering alle forsvarsplaner, lige fra de seriøse tanker til løse tanker, henkastet i mere udflippede (læs: afslappede) øjeblikke. Politiet ved, der er maling og salmiak. Hvad de ønsker, får de. Der ryger en flaske ned ad trappen - og 30 betjente på sygehuset. Dermed har man tegnet et billede af grove voldshandlinger, som skæmmer det åh så gode formål. Jo, det må nok alligevel være kommunistiske voldsmænd og narkovrag, som står bag. Ingen har undret sig over, at man ikke sendte nogen slumstormere på sygehuset - de havde vel også indåndet salmiakdampe. Men dem fik man sendt i fængsel ved flere instanser.
Kejsergadesagen. Anklagemyndighed og domstol (der er i denne sammenhæng ingen grund til at skelne mellem dem) langer hårdt ud efter politisk kontroversielle personer. Sagens reelle indhold er komisk og anklagen uholdbar, men det er ikke væsentligt. Man mobiliserer selveste forsvarschefen og medbragte eksperter, som ikke afslører nogen form for ekspertise, men ved deres blotte tilstedeværelse er tilstrækkelige til at gøre indtryk på lægdommerne. Udadtil er man ikke interesseret i at det blir Kejsergadesagen, som får hovedinteressen. Derfor taler anklageren dæmpet om denne - men højrøstet og forarget om påstået opfordring til vold. Ganske snildt antydes en sammenhæng mellem en leder i politisk revy og verdensbankurolighederne seks måneder efter. Dommene falder punktligt. Modstanderne er valgt med omhu. Det er ikke Berlingske Tidende man anklager for lynch-lederen efter en Vietnamdemonstration, og ikke Politiken og Ekstra-bladet man anklager for deres Kejsergadeartikler. Grundlaget for anklage foreligger - men det er ligesom om lysten til at rejse den mangler.
Den presse, som i denne vigtige politiske proces lod sine læsere nøje med kortfattede bureautelegrammer, kaster sig med lettelse og fryd over blasfemisagen i stedet for. Nu ser vi de store forargede overskrifter. Nu kan pludselig alle de professionelle frisindede lade sig mobilisere. Måske trængte de til at ytre sig - efter tavsheden i Kejsergadesagen.
Politivold. Det er måske en detalje i billedet - og ny er den i hvert fald ikke. Fredensgadesagen (politiet trængte med magt - men uden dommerkendelse - ind i en »forkert« lejlighed) blev behørigt afgjort til politiets fordel af den samme dommer som dømte politisk revy og Vietnamsolidaritet i Kejsergadesagen. Fra nu af er der ikke engang noget som hedder ulovlig husundersøgelse. Når man erindrer, at ikke et af de graverende politiovergreb under verdensbankdemonstrationerne har givet anledning til påtale over for politiet - ja, så kan det vel heller ikke undre, at der intet sker i anledning af, at nogle slumstormere har fået tæsk såvel i salatfadet som på stationen. Beretningerne i Information og Hovedbladet får ligeså stille lov til at passere. Det er ikke gode historier for den øvrige presse. Hverken ombudsmand eller justitsminister griber ind - for slet ikke at tale om de vagtsomme politikere. Ombudsmanden anser det vel af gode grunde for spild af tid, politikerne ser ikke nogen fed human story i de langhårede og forslåede udskud - og justitsministeren har så travlt. Han er vist også meget glad for den blasefemisag.
Den politiske opposition i Danmark får mange nye venner i denne tid. Slumstormerne åbner manges øjne - selv om det kun er i en gade ad gangen. Tilhørerne ved Kejsergadeprocessen har set bumserne under magtens venlige sminke. Tilskuere til og ofre for politiets brutalitet har fået oplevelser, de ikke glemmer.
Vi er en del, som ikke overraskes over det der sker -selvom det er lidt svært helt at slippe det, vi lærte i skolen om demokratiet, om grundloven og det danske samfund. Det skal dog siges, at det er blevet lettere de sidste par år. Afstanden mellem teori og praksis er blevet meget stor.


© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.