Dagspressens fjernsyn?

Jeg prøvede i sidste nr. af politisk revy at finde en forklaring på den tilsyneladende uforståelige pressekampagne mod fjernsynet. Jeg luftede den tanke, at pressen måske i al fortrolighed havde dækket sig ind. Hvis det blev pressens annonceafdelinger, der administrerede reklamerne i tv—så ville provenutabet blive kompenseret på den måde.
Imidlertid har der været luftet en meget "bedre" idé. Det var medlem af radiokommissionen Ninn-Hansen, der i bladet ,,Dansk radioindustri" udtalte: ,, ... får vi et kommercielt f jernsyn, måtte det vel være rimeligt, at det blev etableret som et koncessioneret selskab, hvor det var dagspressen, der fik tilladelsen til at sende ... Jeg synes, det ville være fornuftigt, at man allerede nu begyndte at overveje, hvordan reklamer kunne
indpasses i en sender uden for Danmarks Radios regi".
Det var i oktober 1967. Nu er Ninn-Hansens parti regeringsparti, og han selv er minister. Og den løsning, som han skitserer, er sikkert den eneste, som har en chance for politisk rygdækning. Og som på forhånd vil have pressen bag sig. Den er simpelthen smart.
Den er så smart, at man føler trang til at forlange en kommentar fra ansvarlig side. Det er formentlig overflødigt at spørge V og K. Erhvervslivets pres har formet deres mening: væk med „monopolet". De venter bare på situationens modning.
Men hvad med de radikal e—de har dog en kulturministerpost? Og hvad med socialdemokraterne? Man har hørt valne eller modstridende udtalelser fra enkeltpersoner. Partierne har ikke klart taget stilling.
Vil man bevare den parlamentarisk administrerede og til dels beskyttede ytringsfrihed i tv — eller vil man tillade den skævhed og forvridning, der uvilkårligt vil opstå, hvis kommercielle interesser får indpas?

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.