Bluff fup - eller bar(e) løgn? Information, 30. april 1998 Traktaten på hverdagsdansk og på udenrigsministersk AMSTERDAM Jeg har for nyligt indkøbt en lille bog, der har titlen: “Amsterdam Traktaten - på hverdagsdansk”. Det fandt jeg nødvendigt, som en modvægt til Jens-Peter Bondes og Drude Dahlerups forførelseskunster! På den lille bogs omslag står skrevet: “Denne bog tager ikke stilling for eller imod Amsterdam-traktaten eller den Europæiske Union. Denne stillingtagen overlades til læseren. Bogen søger at give forudsætningerne for på et sagligt grundlag at kunne deltage i debatten om traktaterne og efter egen overbevisning at kunne træffe sin afgørelse den 28. maj 1998.” Forfatteren hedder Jørgen Friis Christensen. Han har i 35 år været ansat i administrative og ledende stillinger i den offentlige administration. Bogen er udgivet med støtte fra Nævnet vedrørende EU-oplysning. Jeg har læst det meste af selve traktaten, det er ikke alene meget svært, det er også meget kedeligt. Jeg vil helst gå til kilden (men det kan man jo altid gøre) - alligevel fandt jeg Christensens lille bog oplysende. Nogle dage senere stod der en pjece på biblioteket fra Udenrigsministeriet. Titel: Amsterdam-traktaten. Den er et særtryk af lovforslag L 2 vedrørende Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten, fremsat for Folketinget den 7. oktober 1997. Den rummer teksten til lovforslaget, samt Bemærkninger til lovforslaget. Eksempler Jeg lagde de to små tryksager ved siden af hinanden. Det var lærerigt. Jeg vil give nogle eksempler. I “bemærkningerne” står at der er ti gode grunde til, at Amsterdam er bedre end Maastricht. En af dem formuleres sådan: “Nærhedsprincippet får en stærkere placering”. I Christensens lille bog står der herom: “Nærhed er et dynamisk begreb, som bør anvendes i lyset af traktaternes målsætninger. Det åbner mulighed for, at Unionens handling inden for rammerne af dens beføjelser kan udvides, når omstændighederne kræver det, og omvendt indskrænkes eller indstilles, når den ikke længere er berettiget.” Maastricht det rene lort Hvis det er en forbedring, må Maastricht da have været det rene lort - eller også er der gået gummi også i dette område. I “bemærkningerne” står der også: “Hensynet til miljøet bliver klart styrket.” Jo, der er da indsat endnu flere uforpligtende hensigtserklæringer, men om den såkaldte “miljøgaranti” hedder det i den lille bog: “Beskyttelsesforanstaltninger, der iværksættes af Unionen, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal imidlertid være forenelige med traktaterne, hvilket kræver nyt videnskabeligt belæg på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat. Ret skal være ret Man tager sig til hovedet: Er det en forbedring? Men ret skal være ret, senere modsiger Udenrigsministeriet sig selv, når de skriver følgende (fremhævelser er mine): “I forbindelse med muligheden for at indføre nye nationale regler er der opstillet nogle betingelser: *Der skal være nyt videnskabeligt belæg for de nye regler. *Der skal være tale om et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat. *Problemet skal have vist sig efter vedtagelsen af de harmoniserede regler. *Kommissionen skal påse, om de nationale regler er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgår en hindring for det indre markeds funktion.” I betragtning af at enhver beskyttelse jo i en eller anden forstand nødvendigvis må være en hindring for et eller andet, må man spørge sig selv, om den femte af de “ti gode grunde” er bluff, fup eller bar(e) løgn? Udenrigsministeriet tilføjer som den tredje hovedgrund for at tilslutte sig Amsterdam-traktaten: “Fordi de fire danske forbehold er sikret i selve Traktaten.” Senere i “bemærkningerne” finder man på side 13 en fuldkommen kafkask redegørelse for, hvordan Schengen-regelsættet skal indarbejdes i EU. Den er for lang til at gengive her, men den er urmorsom! I den lille upartiske bog siges det på nøgternt hverdagsdansk: “Da Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om ‘retlige og indre anliggender’, og da der ikke protokollen er taget forbehold for det nye indhold heri, må det antages at dette nye indhold også gælder Danmark.” “Bemærkningerne” henviser til Central- og Østeuropas nye muligheder i Amsterdam-traktaten. Her er vi nok nået til almindelig rendyrket løgn. Forhandlingerne er i fuld gang med udvalgte lande (andre er bagud i den økonomiske ensretning) indenfor Maastricht-traktatens rammer. Organisatorisk er ingen problemer løst med Amsterdam-traktaten, tværtimod. Og hvordan skal man forholde sig til mantraet om “fred”, når EU nu går i gang med at opbygge og bevæbne en fælles hær? © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.