Befrielse Den som er gammel nok kan altid klage og splittet sende tankerne tilbage til onde eller gode gamle dage og ikke kende forskel helt præcist. Den som er gammel nok er selv historie: gir afkald på sin fremtid og sin glorie og tæller vitaminer og kalorie - man er lidt sulten, hvergang der er spist. Der var en nat vi følte os befriet. Nu er det de store hundes tid. Den som var fjorten år i femogfyrre og bare drømte om at blive større blev tvunget til igen, igen at spørre: hvad er det egentlig, der står på spil? Det var så let at kende sine venner og meget svært at elske sine fjender. Er det først når man ved, hvordan det ender at man skal lære, hvad det er man vil? Der var en nat vi følte os befriet. Nu er det de store hundes tid. Friheden kom med sorg og skuffet længsel: den port, som skulle løftes af sit hængsel bevogted stadig fattigdommens fængsel og magten var det samme sted som før. Og hadet leved vidre. Der kom krige hvor nogen sejred, andre måtte vige: fattig var fattig, rige stadig rige - og mellem dem en pansret, lukket dør. Der var en nat vi følte os befriet. Nu er det de store hundes tid. Hvad gør vi nu? De svage er maskeret. De trofaste blir solgt og udleveret af dem, der altid føler sig generet af nogen, som tør tale andres sag. Bag masken lurer frygten for at fanges. Hvem bær de modiges? Hvem bær de banges? De fleste bær den maske, der forlanges og lefler for de kræfter, der står bag. Der var en nat vi følte os befriet. Nu er det de store hundes tid. Hvad bær vor fremtid? Millioner munde ber os om fred, de raske, rige, sunde som elsker lyse nætter, grønne lunde og nødigt vågner op til vold og ve. Nu er der brug for unge, brug for gamle for alle, som har modet til at famle og søge noget der igen kan samle til modstand imod det vi ser kan ske. Der var en nat vi følte os befriet. Nu er det de store hundes tid. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.