August

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Nu hæver året højt sin le
og mejer som en bonde sommerdage.
Sår man, høster man. Og får man
høsten hjem, så sår man.
Intet blir, mit hjerte. Og alting blir tilbage.

Stokroser står bag et stakit 
man ser de skrøbelige stilke knejse. 
Solsikker stråler yppigt, gult og frit 
de ligner kvinder, fast bestemt på sit 
som hovedstaden fristed til en rejse.

Hvornår kom de af sted? På dagen? Nej. 
De lyser stadig gyldent ved stakittet. 
Hvornår kom de af sted? En drømmeleg? 
En drøm, javist: de stod og gemte sig 
men blev af lindens afskedsdufte smittet.

I bøger læser man så vidt og bredt: 
uendlighed er ikke spor uendlig. 
I rum og tid man færdes kampberedt 
ens snedighed blir helt konkret: 
selv uforståeligheden virker venlig.

En høstvogn skumpier langsomt hjem. 
I haven duft af mynte og kamille. 
I heden blir det hele lissom stille. 
Den store verden toner frem 
idyllisk, grænseløs og meget lille ...

Intet blir, mit hjerte. Sig godnat. 
Nu falder stjerneskuddet, stille, 
mat som tåren der forgæves søger sorgen. 
Nu kan du ønske, tag nu bare fat! 
Intet blir, mit hjerte. Kun i morgen.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.