April

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Regnen klimprer med én finger 
den grønne påskemelodi. 
Året blir ældre og hver dag yngre. 
Modsætning fuld af harmoni!

Månen i sin gyldne trøje 
gemmer sig bag skygardiner 
skæver med det ene øje næsten komisk: 
se, den griner! Marts sendte med sædvanligt smil 
månen vidre til April.

Snart harerne stæser 
med pensler og tuber 
og dryppende næser 
fra huller og gruber 
langs veje, i haver-
gud ved, hvad de laver? 
De samles i kuber.

Der lægger de æg - uden blomme og hvide: 
af nougat, krokant og marcipan. 
De modigste laver en hel pyramide -
blikket er stift, den sku helst ikke skride. 
Det er svært, så der arbejdes hele dagen.

Så skal der males. Timerne breder
ud sine farvestrålende glæder
Så søges og findes der gemmesteder:
under sofaen, på hylden
bag den fine glasskulptur
bag ved skuret, under træet
i det store gamle ur.

Så lyder mornens hanegal!
Vips, alle harer er borte.
I gavlmuren spejler et vindue dagen.
Ved lågen står en søvnig karl.
Om hækken skælver et lysgrønt lagen
men han er ikke sentimental.
Han misted sin undren, det er sagen:
for ham er årets gang banal.

Den lille pensel i græsset er bare 
lidt affald smidt monstro af hvem? 
Han ved ikke, det var en påskehare 
som tabte den på vejen hjem.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.