Amagerdigt Amagers dejligste heks har fundet sin vampyr. Han sætter sine tænder i hendes eventyr. Hun borer neglene ind så han springer af saft. Han lader hende ride på sit kosteskaft. Når midnatsklokken slår rider de sammen væk. Alle folk de møder dør omtrent af skræk. Amagers værste vampyr har endelig fundet sin heks. Nu lærer de hinanden de sidste nye tricks. Heksens hæslige kat vampyrens onde ravn ser heksen og vampyren sammen favn i favn. Og katten kysser ravnen der blir en kongesøn som kysser katten og vinder en prinsesse som løn. De rider på prinsens hest uden at tænke på sex. Over dem svæver vampyren med den dejlige heks. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.