Aben Jeg er en gammel hanbavian jeg ved min røv er rød jeg vender ryggen til dig og siger jeg syns du er sød. Jeg ryster min manke med viden om ubeviselig myndighed og ønsker ikke du falder for det jeg kan og ved. Stammen har valgt mig som leder den venter jeg viser den vejen til at vinde herredømmet igen. Jeg er en gammel hanbavian som sejrende ser sig omkring og ved at det han vinder tæller ingenting. Stammen venter af mig jeg aber mig som en mand. Hanbavianen klynker og kommer gerne an. Hanbavianen leder dem der følger med i protesten mod aben og drømmen om kærlighed. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.