Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
En dag i oktober
Af Sara Mathai Stinus
Regnen har vasket himlen ren
Blåt stråler ud fra dette hvælv
Over byens tålmodige tage.
Træerne holder begærligt
På deres tusindtallige pryd
Men der er opbrud i rækkerne
Bladene, grønne og gule, hviskende
Træffer sagte mit grånende hoved.
Mit indre næres af septembervarmen
Fra den uzbekiske steppe-sol
Efterårets mangefarvede blæst
Når ikke dybere end min hud
Oplagt til samarbejde med årstiden.
På søens bølgende vand vugger
Fuglene vægtløse af deres tiltro
Til arternes overlevelseslov.
Et pludseligt vindstød skræmmer damen,
85 år bærer hun så skrøbelig let
At vinden fristes til at bortføre hende.
Arm i arm fortsætter vi
Hun glad for selskabet, jeg for lyset
I de blå øjne under den røde hat.
Glæden varer længe nok
Til at jeg ikke hidser mig op
Over fordommens undertoner
På det indvandrerrige Nørrebro.
Rank går jeg tilbage til min rede
Gennemglødet af træernes udholdenhed
Fuglenes spontane selvtillid
Varmen hos vidende mennesker.
Min verden vil jeg ikke lade sprænge
Af sikkerhedseksperter og gale filosoffer.
Kilde: Opdragelsesdigte for ørne, 1986.
Tak til Erik Stinus for tilladelse til at publicere digtet.
 |
 |