Det danske Fredsakademi
Digt-antologi
De civiliseredes fællesskab
Af Sara Mathai Stinus
Langtfra kom de
Disse fremmede fugle
Over sø og land
Utrættelige i kamp
Underlagde de sig jorden
Og vi blev de besejrede.
Et folk uden stolthed
Dorsk af egen ubetydelighed
Drev vi videre med tiden
Århundrederne indhentede os.
Jorden som brødfødte os -
Helst skulle vi ikke huske
Hvordan den gled os af hænde
Og tomhændede
Uden kræfter
Drømte vi om deres maskiner
Pulserende i det fjerne, uopnåelige
Vort eget snildes værk forspildt
Og uden hjem på jorden.
Nogle af os lærte kunsten
At være gode indfødte.
I deres skoler udmærkede vi os
Mestrede herrernes sprog
Vor troskab næsten hævet over tvivl
Vi var på den rette vej
Gjorde eksercits
Sang sødmefyldt og fromt
For deres konge, fædreland og gud.
Vi blev gennet ud i deres krige
Kæmpede på den rigtige side
Mod deres fjender.
Vore faldne efterlod vi
I fremmede landes massegrave
Og afventede
Næste indkaldelsesordre
Deres frihed var os et værdigt ideal
At slås, lide og dø for.
Lænkerne gnavede
Men så småt lærte vi
De civiliseredes færdigheder
Håbet om mulig oprykning
I den fri verden
Hvor frie mænd herskede
Bevarede vi begærligt
I hjernens trange rum.
Vor umodenhed var grænseløs
Vi faldt for snørklede teser
Blev et let bytte for mørke kræfter
Sindene oprørtes af farlige tanker
Vore hedenske guder kunne ikke ave os
Vi råbte slagord nu
Brød deres love
Bedrev sabotage
Vi forvandledes til guerillaer
Terrorister, undergravere
De fængslede og torterede os
Vi blev skudt eller hængt.
Vi var mange og udholdende
En for en, trop for trop
Afskibede vi dem til civilisationen.
Forandringens vinde blæste vor vej
Imperialismen var ikke længere moderne
Det udviklede vesterlandske intellekt
Kunne dårligt
Endnu en menneskealder
Harmonisere demokrati
Med ejendomsret til kolonier.
Men da linen brast
Skulle vi ikke drive om uden kompas
De sikrede os mål og retning
Mens vi hejste det nationale flag
Og sang os hæse på fædrelandssangene.
Næstekærlighed styrede dem
Fulde af forståelse røbede de
Brudstykker af deres erfaring
Dybt bekymrede for vor fremtid
Surrede de os til pundet og dollaren
Mark, frank og gylden.
Sådan viste de os vejen frem.
Vore medier oplyste de med deres klarsyn
Deres meninger gjorde indtryk
Vi fattede hvad vi burde frygte
Og hvem vi skulle tage os i agt for.
Ikke blot med smuler
Har de belønnet os
Men med baser og aftaler
Deres tænkning er storslået.
Mine forarmede brødre, hvilken lykke
At kunne frembære
For de civiliseredes fællesskab
Sit hoved på et sølvfad!
Kilde: Opdragelsesdigte for ørne, 1986.
Tak til Erik Stinus for tilladelse til at publicere digtet.
 |
 |