Fredsakademiet, fuldtekst

Det danske Fredsakademi

Digt-antologi

De underjordiske

Af Carl Scharnberg

Alt er optaget under Iron Mountains.
Indgangen er sikret med en dør på 28 ton.
Elevatorer fører ned til de udgravede områder,
fremtidens alternative hovedkvarterer. Veje
fører videre til de underjordiske lokaler:
Kontorer, køkkener, soveværelser, biografer,
mødelokaler med alle moderne faciliteter:
EDB, telex, tv og brandsikre pengeskabe
til værdipapirer. Det underjordiske område har
egne brønde og eget elektricitetsværk. Alt er
ifølge pressen holdt i lyse og venlige farver.
Alle forudsætninger for livets opretholdelse
er tilstede. En prøve har fastslået, at man herfra
kan gennemføre en komplet statusopgørelse
også efter at alt over jorden tænkes dræbt.
Systemet fungerer. Investeringer kan fortsætte.
Køb, salg, handel med grunde og landområder
vil være upåvirket af begivenhederne over jorden.
Det er med dyb beklagelse udlejerne har måttet
meddele, at alt er optaget under Iron Mountains,
men de indtegnede lejere, bl.a. Standard Oil,
Shell Oil m.fI. vil bestræbe sig på, at man
herfra fortsat kan sikre civilisationens
fortsatte beståen og fremtidige udvikling.

Kilde: Beredskabsdigte og andre lærestykker, 1980.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk